Blog

Forskningsprojekt med Klinik for Selvmordsforebyggelse

Skrevet: 22. august, 2012 af Thomas Peter Berntsen Ingen kommentarer

Igennem nogle måneder har MoodKick været i dialog med Klinik for Selvmordsforebyggelse i Risskov om et muligt forskningsprojekt, som vil have spændende behandlingsmæssige potentialer.

Klinik for Selvmordsforebyggelse er en del af Psykiatri & Social i Region Midtjylland og beliggende på Aarhus Universitetshospital Risskov).

Dialogen om forskningsprojektet involverer nyskabende, smartphone-medierede behandlingstilbud, hvor klinikkens dybe, faglige kompetencer og innovative tænkning samt MoodKicks banebrydende og behandlingsunderstøttende smartphone-teknologi tænkes forenet i et samlet behandlingstilbud.

Vi er fra MoodKicks side utroligt glade for udsigterne til at kunne indgå et samarbejde omkring forskningsprojektet, og vi glæder os til at få de sidste formalia på plads, så projektet kan gå endeligt i gang.

I mellemtiden arbejder vi på fuldt tryk med at implementere den relevante tekniske infrastruktur i vores smartphone-apps og backend-systemer således, at teknikken vil være så klar som muligt til det forhåbentlige startskud.

 



Skriv et svar